Flygtninge skal bo i ældreboliger

Hørsholm kommune kan ikke skaffe boliger nok til flygtninge, derfor skal Økonomiudvalget nu tage stilling til om kommunen kan bruge ældreboliger i Selmersbo.

- Vi er så pressede i forhold til at finde flygtningeboliger, så alle de steder, vi kan finde egnede boliger, skal undersøges, siger borgmester Morten Slotved, Konservative til sn.dk.

Lige nu forhandler kommunen med Hørsholm Almene Boliger om at overtage retten til de otte ældreboliger.

Boligerne er ikke særligt søgte, til trods for at de er egnede til både ældre og handicappede. Det er etværelses- lejligheder med trinette-køkken, eget badeværelse og adgang til fælleslokaler.

- Vi skal selvfølgelig sikre os, at der er politisk vilje til det, så vi har et grundlag. Men vi er så pressede at alt må tages i brug, siger borgmesteren.

Hørsholm kommune har tidligere taget beslutning om at indrette det tidligere plejecenter Hannebjerg til flygtninge og er gået i gang med at bygge pavillioner på Rådhusgrunden til indkvartering af flygtninge.

Hvis beslutningen om at bruge Selmrsbo går igennem, kan arbejdet gå i gang fra 1. oktober.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik