Borgmester: Skybrud er et kæmpe problem

De store mængder regnvand fra et skybrud er et kæmpe problem for København, lyder det fra borgmester.

- Det nye skybrud viser desværre med al ønskelig tydelighed, at klimaforandringerne har indhentet os.

Sådan lyder det fra Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, efter fredagens voldsomme uvejr, hvor dele af København blev ramt af det, der næsten svarer til et tredobbelt skybrud.

Borgmesteren understreger i en pressemeddelelse, at Københavns Kommune har en plan for at fremtidssikre byen mod skybrud. Den indebærer blandt andet, at skybrudsvandet fremover skal ledes uden om kloakkerne og håndteres på overfladen, hvor det overhovedet er muligt. Hvor det ikke er muligt at håndtere vandet på overfladen, skal vandet ledes væk på overfladen og i nye store rør, så regnvandet ikke ender i kloakkerne.

Planen koster op mod 10 milliarder kroner at føre ud i livet, og arbejdet vil først være fuldført i 2035.

- Lige nu er de store mængder regnvand fra et skybrud et kæmpe problem for byen. Men vi skal vende problemet til en fordel ved at bruge vandet til at skabe nye grønne byrum, hvilket er en stor mangelvare i København, siger Morten Kabell.

Kommunen indviede sidste år byens første grønne skybrudsprojekt i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. De foreløbige meldinger fra området går på, at de grønne skybrudsløsninger har bestået deres første prøve, lyder det fra Københavns Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik