Elefanten Surin føder død unge

Surin klarede selv skærene, da hunelefanten fredag eftermiddag fødte en dødfødt unge.

Hunelefanten Surin har fredag eftermiddag født en dødfødt unge. Det melder København Zoo.

Flokken får nu lov til at sige farvel, og den dødfødte unge vil derefter blive fjernet om tre til fire timer, melder København Zoo.

Fødslen sker efter, at dyrepassere fredag morgen fandt dele af en udstødt fosterhinde i stalden.

- Det betyder, at fosterhinden er bristet, hvilket med al sandsynlighed indebærer, at fostret er dødt. Det bedste der kan ske nu er, at hun selv føder det døde foster i løbet af tre-fire dage, sagde dyrlæge Mads Bertelsen tidligere fredag til Ritzau.

Det bedste er nu sket, forstået på den måde, at Surin klarede fødslen selv.

Hvis hunelefanten ikke selv havde født i løbet af et par dage, ville det have været nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at fjerne det døde foster. Det ville København Zoo gerne undgå, da et indgreb kunne have gjort det sværere for Surin at blive drægtig igen.

Det er anden gang, at hunelefanten Surin føder en dødfødt unge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik