Solbakken: Vi har en forbandelse mod at score

FCK-træneren var glad for spillet og antallet af chancer, men ifølge ham har FCK en forbandelse mod at score.

OB slog FC København med 1-0 i Alka Superligaen søndag aften. Men ifølge FCK-træner Ståle Solbakken var det ikke det bedste hold, der vandt.

- Vi er det bedste hold og skaber mange chancer, men det sværeste i fodbold er at score mål. Det offensive spil er godt, og det har det været længe, men vi har en kæmpe forbandelse mod at score mål.

- Vi har alle målscorerne på banen, men det er svært at tvinge spillerne til at score mål, og der er ingen, som brænder med vilje, siger Ståle Solbakken.

Med kun ni point for de første seks kampe er der et stykke op til topplaceringerne, men det presser ikke FCK-træneren. Holdet spiller tilfredsstillende.

- Med måden, som vi spiller på, er jeg fortrøstningsfuld, men det er klart, at hullet op er alt for stort for os. Vi har sat et kæmpe pres på os selv. Vi har tre hjemmekampe nu, som vi alle skal vinde, hvis vi skal kæmpe med om titlen, siger Solbakken.

Midtbanespilleren William Kvist var glad for holdets start på kampen, men ærgrer sig over, at holdet ikke formåede at bringe sig foran.

- Vi starter relativt godt de første 20-30 minutter, og der kunne vi allerede have lukket kampen. Det gør vi så ikke, siger William Kvist.

Han var fint tilfreds med holdets spil, men han savner skarpheden, som de tidligere FCK-hold havde.

- Jeg var ikke specielt ked af vores spil, men vi mangler at score, og det bliver ikke farligt nok. Vi har enormt mange indlæg og hjørnespark. Vi har mange steder, hvor at hvis bolden lige ligger en tand bedre, så bliver det en stor chance.

- Det er en kunst at kunne åbne et forsvar op, og den har vi ikke helt fundet endnu. Det er noget, vi kunne med de tidligere FCK-hold, og der skal vi arbejde os hen imod, siger Kvist.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik