Uenighed: Skal Tikøb-brandstation lukkes?

Det nye Nordsjællands Brandvæsen skal spare 2,8 mio. kr. på det operative beredskab, men ejerkommunerne er havnet i en indædt strid om, hvor besparelserne skal findes.

Alle kommuner med undtagelse af Helsingør peger således på, at brandstationen i Tikøb skal nedlægges, men Helsingør har konsulteret et advokatfirma og er indstillet på at nedlægge veto.

Samtidig lægges der op til store ændringer i brandkøretøjernes placeringer, skriver beredskabets netavis - Beredskabsinfo.

Det nye Nordsjællands Brandvæsen dækker de fem kommuner Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør med over 200.000 borgere, og i øjeblikket arbejder kommunerne på en ny dimensioneringsplan for det samlede beredskab.

Men ejerkommunerne har indtil videre ikke været i stand til at opnå enighed om, hvor de påkrævede besparelser skal findes, og i første omgang ser bolden ud til at lande hos Beredskabsstyrelsen.

I alt skal Nordsjællands Brandvæsen spare 6,3 mio. kr., og heraf skal de 2,8 mio. kr. findes på det operative beredskab gennem en tilpasning af den risikobaserede - eller snarere økonomibaserede - dimensionering. Og her peger fire af de fem kommuner, som tilsammen repræsenterer et solidt flertal i den fælles beredskabskommission, på, at den største del af besparelsen skal hentes ved at lukke hjælpebrandstationen i Tikøb, som ligger i Helsingør Kommune.

Det har Helsingør Kommune modsat sig, og i stedet har kommunen foreslået en alternativ spareplan, som indebærer, at der skal ske en generel reduktion i antallet af køretøjer og brandfolk i Nordsjællands Brandvæsen, hvorefter udrykningerne vil skulle sammensættes fra flere stationer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik