Hjemmeværnets folk får deres våben hjem igen

Våbnet, der blev brugt under et terrorangreb i København i februar i år, stammede fra et hjemmerøveri hos en hjemmeværnsmand. Det førte til, at alle frivillige fik inddraget bundstykket til deres gevær, så det ikke længere var funktionsdygtigt.

Men efter flere måneder har forligskredsen bag forsvarsforliget nu godkendt en løsning, der betyder, at hjemmeværnsfolk igen kan begynde at opbevare våben i deres eget hjem igen, skriver dr.dk.

Nu skal en såkaldt kammerlås sikre, at våbnet ikke kan samles uden en kode. Når de nye låse er indkøbt og installeret må hjemmeværnsfolkene igen opbevare alle dele til våbnet i eget hjem. Løsningen er efter svensk og norsk forbillede og vil formentligt tage mellem 1 til 2 år at få implementeret.

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, ser med stor tilfredshed på forligskredsens tillid til Hjemmeværnet og dermed tilkendegivelsen af, at det fortsat er muligt for Hjemmeværnets frivillige at opbevare våben i hjemmet, når den øgede sikkerhed er på plads.

- Med disse tiltag vil vi øge sikkerheden markant, men det kommer til at tage noget tid, før løsningen er gennemført fuldt og helt. Vi skal ud og bruge et tocifret millionbeløb, og hele indkøbsprocessen vil tage tid, siger Finn Winkler i en pressemeddelelse.

Hjemmeværnskommandoen vil straks iværksætte lokale leveringsprocesser, der skal gøre det nemmere for den enkelte frivillige at bruge sit våben på skydebanen eller til uddannelse.

De frivillige hjemmeværnsfolk, der havde i alt 4.328 våben derhjemme, skulle senest 30. marts aflevere bundstykket.

De er siden blevet opbevaret på centrale depoter rundt i landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik