Har du set sjældent insekt?

Fredensborg Kommune beder om hjælp til at finde og registrerer den sjældne grønne mosaikguldsmed.

I slutningen af august måned går eftersøgningen i gang efter et helt særligt og sjældent insekt i Fredensborg Kommune.

I 12 forskellige vandhuller rundt om i kommunen, vil biologerne - iført høje gummistøvler og sommerfuglenet - kigge ekstra grundigt efter den smukke grønne mosaikguldsmed.

Eftersøgningen går ud på at registrere, hvor den sjældne art holder til, så kommunen senere hen kan iværksætte en målrettet indsats, der kan beskytte og bevare guldsmeden i kommunen.

- Det er vigtigt, at vi beskytter vores biodiversitet her i Fredensborg Kommune. Ikke kun af hensyn til dyr og planter. Men også af hensyn til os mennesker. Naturen har stor værdi for både nuværende og fremtidige borgere i kommunen, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Fredensborg Kommune.

Tidspunktet for registreringen er velvalgt, da guldsmeden i denne tid forvandles fra glubsk larve i vandhullet til en smuk, farvestrålende og flyvefærdig guldsmed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik