Den kendte britiske avis har lavet en liste over de ti bedste forlystelsesparker i verden, som deres læsere formentlig ikke har hørt om før.
Her er Bakken i Klampenborg en af de få udvalgte.
The Guardian skriver om Bakken, at det er en charmerende historisk forlystelsespark, som ofte bliver overset af udenlandske turister.
- Mens den ikke kan konkurrere med spændingen i moderne parker, har Bakken stadig nogle imponerende forlystelser: Den gamle trærutsjebane fra 1932 anses for at være en klassiker. Den smagfulde og nostalgiske park er omgivet af grønne områder, og det er en god scene for en stille og rolig dag med familien, skriver avisen.
På listen over de ti bedste men mindre kendte forlystelsesparken finder man foruden Bakken en del temaparker. The Guardian fremhæver blandt andet en Litausk skulpturpark med fokus på Sovjettidens store navne som Stalin og Lenin og en maltesisk forlystelsespark bygget op mellem de originale kulisser fra filmatiseringen af Skipper Skræk fra 1980.