OL-værter roser VM i bueskydning i København

Delegationer fra Rio de Janeiro og Tokyo henter inspiration fra Københavns gennemførelse af VM i bueskydning.

Der var anerkendelse til de danske arrangører af VM i bueskydning, da de kommende OL-værter fra henholdsvis Rio de Janeiro og Tokyo besøgte VM i bueskydning, der foregår i øjeblikket i København.

- Det bliver en stor udfordring for os. Men vi er lige gået i gang og kommer til at bruge det, som vi har lært her i København.

- Jeg har lært, hvor vigtigt set up'et på hver venue er, da hvert land og sted har deres unikke identitet, siger Hiroki Onodero, der er chef for OL-arenaerne i Tokyo, i en pressemeddelelse.

Mens OL i Rio de Janeiro er til næste år, så har Tokyo stadig fem år at løbe på, men begge OL-værter har hentet inspiration i København. Det skyldes blandt andet, at arrangementet i København er det største VM i bueskydning nogensinde med 623 deltagere fra 96 nationer.

- Selvfølgelig er et VM anderledes end et OL, men uanset hvad, så er der en masse mennesker fra mange lande samlet her. Det bliver en stor udfordring for os. Men vi er lige gået i gang og kommer til at bruge det, som vi har lært i København, siger Hiroki Onodero.

Hos det internationale bueforbund er man sikker på, at København kan inspirere til afviklingen af bueskydning ved OL.

- Den viden, som de har fået i København, er uvurderlig i forberedelserne af OL i Tokyo 2020, siger Tom Dielen, der er generalsekretær i det international bueforbund.

Finalerne ved VM i bueskydning skydes i denne weekend på Christiansborg Slotsplads.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik