Badegæster trodser røde flag

Rødt flag: Nordkystens livredder er som forsøg til at snakke med ved fire strande, selv om der er rødt flag oppe. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Trods høj risiko går flere i vandet, selv om der er rødt flag. På en enkelt strand ved Tisvildeleje talte livredderen 50 badegæster, der tog en tur i bølgerne, trods de røde flag ved livredderhytterne, der fraråder al badning - og trods to-tre meter høje bølger, kraftig strøm og hestehuller.

For at undgå farlige situationer med badegæster, der bader på egen hånd under rødt flag, gør Nordkystens Livredningstjeneste det nu muligt at prøve kræfter med havet, når der er rødt flag, under opsyn og vejledning fra livredderne på fire strande - nemlig Liseleje, Tisvildeleje, Dronningmølle og Hornbæk ifølge avisen.

- Hvis vejret er dårligt, og trangen til en badetur alligevel overmander dig, så spørg livredderen på en af de fire strande, om han måske kan anvise hvor og hvordan, der kan bades på en forsvarlig måde under tæt og udrykningsklar overvågning. På den måde har vi den bedste mulighed for at forhindre en ulykke, forklarer livredderchef John Mogensen.

Som det er nu, søger badegæster lidt væk fra livredderne, når de trodser flagene. Men livredderne vil hellere have dem tæt på, hvis de absolut vil i vandet.

- Det er ikke kun deres egen sikkerhed, de badende leger med i den situation. For selv om kystlivredderen er en stærk svømmer med specialuddannelse og udstyr til opgaven, så betyder de barske forhold, at livredderen også er udsat for alvorlig risiko, hvis det bliver nødvendigt at lave en redningsaktion, siger livredderchefen, der opfordrer til, at man altid spørger livredderen om forholdene på stranden.

- Det er en rigtig dårlig idé at gå langt væk fra livredderposten, fordi man måske er bange for at rage uklar med livredderen. Hvis en redningsaktion først skal starte med 2-300 meter løb i sandet, betyder det, at den forulykkede allerede er ført langt væk af strøm og bølger. Og måske er umulig at få øje på bag de høje bølgekamme, siger han.

Årets badesæson bed Nordkysten har i øvrigt været præget af usædvanlig mange dage, hvor al badning frarådes.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik