Zoo laver ny struktur i elefantflokken

I øjeblikket bor der seks elefanter i Zoologisk have på Frederiksberg, men en ny flokstruktur er på vej, og derfor skal tre af elefanterne flytte.

Zoologisk Haves hunelefant Surin er i øjeblikket drægtig og forventes af føde den 15. august plus/minus en måned, når den nye unge kommer til, vil der ske store ændringer i flokkens sammensætning.

Tre elefanter flytter

Elefantflokken består i øjeblikket af seks elefanter. To hunner fra Holland, to hunner fra Thailand og to hanelefanter.

Den nye flokstruktur betyder, at skal de to hunner fra Holland flyttes til Napoli i Italien, og den ene han flyttes til Sverige.

Flytningen af de tre elefanter sker som led i det europæiske avlssamarbejde.

Hannerne roterer

Formålet er, at man i de zoologiske haver rundt omkring ønsker en fast flok af hunelefanter, og så kan man rotere med hanelefanterne, alt efter hvor der er behov for nye gener.

Den nye flokstruktur skal også være tættere på den naturlige flokstruktur:

- Flytningen af de to hunner skal understøtte en ny flokstruktur med en matriark som naturligt midtpunkt. Vi forventer, at hunnen Kungrao bliver overhoved for den nye flok, der så vidt muligt skal være familiært beslægtet. Det skulle gerne sikre en harmonisk adfærd så tæt på deres naturlige adfærd som muligt, siger Zoologisk Haves dyrlæge Mads Bertelsen.

Flytning venter til efter fødsel

Selve flytningen af elefanter vil dog først ske, efter den forestående elefantfødsel, da de to hollandske hunner skal fungere som støttetanter for den drægtige hun Surin under fødslen.

Surin vil kun få hjælp ra de tre andre hunner, da Zoo forbereder en 100 pct. naturlig fødsel.

- Elefantfødsler er vigtige for den sociale struktur i flokken og ved at blande os mindst muligt i fødslen, giver vi ungen den bedst mulige start på livet, siger Mads Bertelsen.

Han understreger, at skulle der opstå komplikationer under fødslen, der truer Surins liv, træder dyrlæger og dyrepassere selvfølgelig til, men ellers får elefanterne lov til selv at bestemme tempoet og udviklingen, ganske som hos havens øvrige dyr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik