Bussikkerhed sparet væk

Når elever i Gribskov skal med bus til skole efter sommerferien, er det slut med at spænde sig fast med en sikkerhedssele, ligesom de ikke kan være sikker på at få en siddeplads.

Politikerne i børneudvalget har nemlig besluttet at spare skolebussen væk og lade eleverne benytte sig af Movias offentlige busser i stedet - så vidt muligt. Det vækker bekymring hos forældre. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg tænker på mine børns sikkerhed. Kan de overhovedet få en plads i bussen? Desuden skal de stå af på en trafikeret vej uden fodgængerfelt, når de skal skifte bus, siger Jørgen Jensen, far til to børn på seks og ni år.

Børneudvalgsformand Trine Egetved (K) peger på, at der ikke er mulighed for at stille krav om seler i offentlig transport, men hun forstår godt, at forældrene kan føle sig utrygge ved den nye løsning.

- Jeg kan sagtens forstå, at forældrene kan være bekymrede. Omvendt vil jeg sige, at mange vælger at bruge Movia til skolekørsel allerede. Der har ikke været problemer eller udfordringer, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik