HOFOR: Der kan komme flere skader

Bruddet på en stor vandledning under Islands Brygge kan føre til flere skader i København. HOFOR er i forhøjet beredskab.

Der kan komme flere skader i København i kølvandet på den oversvømmelse, der mandag ramte Islands Brygge. Det oplyser HOFOR til TV 2 Lorry.

For at stoppe vandet i at fosse op på Islands Brygge, måtte HOFOR nemlig lukke for den store vandledning, der var gået hul på - og det kan give problemer andre steder i det københavnske vandsystem.

- Det er ligesom et stort sammenhængende vandtryk, og når man lukker af for en stor vandledning, kommer der et større tryk i hele vandsystemet. Det kan føre til skader på svage steder i systemet, siger Astrid Skotte, der er pressechef ved HOFOR, til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

HOFOR er netop nu i forhøjet beredskab, da eventuelle skader formentlig vil vise sig i løbet af det næste døgns tid.

- Hvis det der kommer flere skader, så tager vi ud og lapper dem. Som regel vil det ikke få de store konsekvenser for forbrugerne, for vi kan koble folk på en anden del af nettet, hvis der en skade. Ligesom vi gjorde i dag, siger Astrid Skotte.

Hun kan ikke sige, hvor det er mest sandsynligt, at der vil opstå skader, men hun har en klar opfordring til enhver, der spotter 'mistænkeligt' vand i København.

- Hvis folk ser, at der pibler vand et sted, så må de meget ringe til os på 38 88 24 24.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik