Ny App giver dig streaming af magasiner

Læs alle de magasiner du vil med Aller Medias nye streamingtjeneste, Pling, hvor brugerne kan læse alle de magasiner, de orker.

Naturligvis for et fast beløb om måneden. Allers nye App er en pendant til Spotify og Netflix - bare på magasinsiden.

Lige nu er der knap 20 magasiner på listen og Aller forventer sig meget af tjenesten. - Vi ved fra vores forundersøgelser, at vi med Pling får hjælp til at fastholde vores eksisterende læsere samtidigt med, at vi får mulighed for at tiltrække helt nye læsere, som ikke i forvejen læser magasiner og ugeblade på print, siger Charlotte Riparbelli til ritzau.

Aller Media understreger, at den digitale tag-selv-bordsløsning ikke er en erstatning for printudgaverne, der lige som store dele af den samlede danske mediebranche har oplevet mere eller mindre markante oplagsfald de senere år.

Samtidig er magasinvirksomheden spændt på at se, hvordan læserne bruger tag-selv-bordet, hvor der er adgang til mange forskellige typer magasiner.

Streaming-tjenester som eksempelvis Spotify og Netflix har i løbet af de senere år skabt store ændringer for folks brug af musik, film og tv-serier.

- Med Pling ønsker vi at imødekomme den moderne medieforbruger, der foretrækker et digitalt format, og som i forvejen streamer musik og tv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik