Brøndby henter Mark Strudal som angrebstræner

Mark Strudal er manden, som i de kommende år skal sørge for mål i støvlerne hos Brøndbys angribere.

Det bliver en gammel kending af klubben, som fremover skal holde Brøndbys angribere skarpe og udvikle de kommende generationer af målslugere på Vestegnen.

Brøndby har torsdag offentliggjort, at der er indgået en kontrakt med angrebstræner Mark Strudal frem til 2017.

Strudal kommer fra et tilsvarende job hos FC Nordsjælland, og han skal også agere assistent for cheftræner Thomas Frank.

Som aktiv spillede Mark Strudal fra 1993 til 1995 i Brøndby, hvor det blev til 25 mål i 58 superligakampe, mens han leverede 15 mål i 17 kampe i europæiske kampe samt pokalkampe.

- Jeg tror på, at jeg med min erfaring og mine kompetencer kan bidrage til en endnu skarpere sportslig sektor og derigennem bringe Brøndby IF endnu nærmere målsætningerne, siger Strudal til klubbens hjemmeside.

Som spiller opnåede Mark Strudal også ni kampe for det danske landshold.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik