FV15: Gribskov har kun én folketingskandidat

Listen over folketingskandidater med bopæl i Gribskov er meget, meget kort.

Målt på kvadratmeter er Gribskov den største kommune i Nordsjælland. Alligevel er der ved dette valg kun en enkelt folketingskandidat med bopæl i Gribskov, nemlig Karsten Steen Andersen fra Liberal Alliance. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ved folketingsvalget i 2011 boede Lars Løkke Rasmussen i Græsted, men han er siden flyttet til Nyhavn i det centrale København og er i år opstillet i Sjællands Storkreds.

Lars Løkkes gamle bagland kan formentlig stadig trække på vigtige sager, men ellers må man sætte sin lid til, at andre kandidater gør en indsats for området, mener valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.

- Mange bliver valgt ind i en del af landet og bor et andet sted, og de gør meget ud af at følge med i, hvad der sker i området, siger Roger Buch til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik