Tyveri og hærværk rammer handicappede i Ishøj

Tyve elkøretøjer er enten blevet stjålet eller udsat for hærværk i Ishøj. Konsekvens: De handicappede ejere kan ikke forlade deres hjem.

På tre måneder er ikke færre end 20 elkøretøjer blevet stjålet eller beskadiget i Ishøj. Det er i høj grad gået ud over yngre og meget handicappede borgere, som er dybt afhængige af deres køretøj. Det oplyser Ishøj Kommune.

En enkelt hjerneskadet mand har i løbet af halvanden måned fået stjålet eller beskadiget sit elkøretøj hele seks gange.

- Det er selvfølgelig frygteligt for den borger, fordi han i perioder slet ikke kan forlade sit hjem, siger Bettina Berg, som er områdeleder i Ishøj Kommune.

Hun kan fortælle, at tyverierne og hærværkene primært er sket i Ågården og Østergården.

Samarbejde med politi og gadeplansmedarbejdere

Ishøj Kommune vil nu se på, hvordan man kan mindske antallet af tyverier og hærværkstilfælde i fremtiden.

- Vi har indledt et samarbejde med politiet og gadeplansmedarbejderne. Derudover er vi i gang med at afsøge muligheden for bedre sikring af elkøretøjerne i samarbejde med vores leverandør. Lige nu kigger vi på forskellige løsningsmuligheder, siger Bettina Berg.

I 2014 brugte Ishøj Kommune dobbelt så mange kroner på elkøretøjer sammenlignet med året før. En stor del af denne stigning skyldes tyveri og hærværk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik