Dåb er populært i rige kommuner

Ni ud af ti børn bliver døbt ind i folkekirken i kommuner med højtuddannede og velstillede borgere.

Det er stigende grad børn af velstillede og højtuddannede, der bliver døbt. Det viser en analyse af religionssociolog Peter Lüchau fra Københavns Universitet, skriver Kristeligt Dagblad.

I nordsjællandske kommune som Hørsholm, Rudersdal og Gribskov bliver ikke færre end 9 ud af 10 nye borgere således døbt ind i folkekirken. Til sammenligning ligger dåbsprocenten på landsplan på 66 procent.

Resultatet af analysen kommer bag på religionssociologen, der havde forventet det modsatte resultat. Han påpeger, at det typiske mønster er, at folk med høj uddannelse generelt er meget lidt religiøse.

Peter Lüchau mener, at udviklingen kan være udtryk for, at selve dåbshandlingen kan have ændret karakter.

- Det kan være et udtryk for, at dåbshandlingen er blevet et overskudsfænomen. At det at døbe sine børn simpelthen er et udtryk for at have overskud, og det har folk, der er højtuddannede, og som har høje indtægter, siger Peter Lüchau til Kristeligt Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik