To ud af ti børn er blevet drillet til sportsaktivitet

Ny stor, dansk undersøgelse viser, at de fleste børn er glade for at gå til sport i fritiden. Men mobning og mistrivsel finder også sted i børnenes fritidsaktiviteter.

To ud af ti børn, der i dag er aktive til en sportsaktivitet, har oplevet at blive drillet, så de blev kede af det, og tre ud af ti har haft følelsen af at være holdt udenfor til deres idræt. Trivslen skal tænkes mere ind i fritidslivet, anbefaler Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden.

Undersøgelsen viser, at drillerierne i børnenes fritid primært finder sted, når der er voksne til stede - oftest i forbindelse med træning. Men mange gange opfatter trænerne ikke drilleriet. Det bliver set som en del af konkurrence-kulturen.

- Børns trivsel i fritidslivet er et område, som ofte bliver overset, det vil vi gerne ændre på. Vi kan se i undersøgelsen, at der er stor velvilje for at arbejde med trivsel og fællesskab i foreningslivet, men også, at man ikke har konkrete redskaber til at arbejde med det. Derfor har vi udviklet materialet Klubfidusen, så man får konkret inspiration til at styrke sammenholdet i børnefodbold, og vi vil blive ved at sætte fokus på emnet," fortæller Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Se mere på www.klubfidusen.dk (eksternt link)

Klubfidusen er Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFondens materiale til fodboldklubber, hvor man via konkrete træningsøvelser, forældretips og information til trænere og bestyrelse kan arbejde med at styrke trivslen blandt de 6-12-årige.

Undersøgelsen er lavet af Center for Ungdomsstudier for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden og er den største af sin art i Danmark. Den er lavet ud fra svar fra 20 forskellige idrætsklubber fordelt på forskellige sportsgrene og der deltager både udøvere i alderen 9-16 år, trænere, forældre og bestyrelsesmedlemmer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik