Boligmarkedet diskriminerer nydanskere: Nej til Muhammed

'Duer ikke - væk!' Nydanskere skal sende 27 procent flere ansøgninger, før de finder en lejebolig, skriver metroxpress.

Nydanskere og personer med et anderledes navn fravælges på lejeboligmarkedet i forhold til de danske navne, konkluderer Ankestyrelsens nye rapport, 'Omfanget af forskelsbehandling af nydanskere', og nyheden vækker bedrøvelse.

- Det, synes jeg, er rigtig, rigtig trist. Også i lyset af, at der har været folk med anderledes navne i Danmark i mange, mange år, siger Manu Sareen (Rad. V.), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Undersøgelsen konkluderer, at nydanskere eller folk med mere eksotiske navne skal søge om 27 procent flere boliger end boligsøgende med danskklingende navne for at få lige så mange positive svar på deres ansøgninger.

- Det er ærgerligt, fordi mange nydanskere er læger og ingeniører og kan bidrage til samfundet - ligesom dig og mig, pointerer Manu Sareen og tilføjer.

- Vi ved fra det nationale integrationsbarometer, at næsten hver anden nydansker har oplevet at blive udsat for diskriminering, og tendensen peger ikke i en positiv retning,« forklarer ministeren, der mener, flere kampagner er vejen frem.

Diskrimineringen kan skyldes fordomme, mener han.

- Der har vi jo hver især et ansvar for ikke at lade os styre af dem (fordomme, red.) og sige fra over for diskriminering. Det er fuldstændig uacceptabelt, fastslår Manu Sareen, som vurderer, at forskelsbehandling udspringer fra fordomme, der har rod i uvidenhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik