Travle københavnske buslinjer kører med forsinkelse

Arbejdsnedlæggelse på tre populære buslinjer medfører forsinkelser i morgentrafikken.

Buschaufførerne på de tre linjer 5A, 250S og 14 genoptager nu arbejdet.

Tidligere på morgenen kunne Movia meddele, at de tre travle buslinjer ikke kørte grundet et fagligt møde blandt chaufførerne hos busselskabet Keolis, der kører på de tre buslinjer for Movia.

Mødet skulle være sluttet klokken seks, men blev forsinket.

Selvom chaufførerne igen har sat sig ind på forsæderne, skal københavnerne forvente forsinkelser lidt endnu.

- Vi skynder os alt, hvad vi kan, men vi skal nok hen omkring klokken otte, før trafikken er normaliseret, oplyser pressemedarbejder Søren Englund i Movia.

Det er i alt 300 chauffører fra busselskabet Keolis, der i morges valgte at holde fagligt møde.

Keolis har endnu ikke kunne oplyse årsagen til mødet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik