Hospitaler plaget af overbelægning

10 hospitaler. 23 afdelinger. Her kan du se, hvor du kan ende med en seng på gangen.

Der er stor risiko for at blive indlagt på en afdeling med overbelægning, hvis du skal en tur på hospitalet i hovedstadsområdet. Det viser en stikprøve, som TV2/Lorry har foretaget.

Stikprøven er baseret på en rundringning til 10 hospitaler i hovedstadsregionen, hvor vi bad om den såkaldte belægningsprocent på udvalgte afdelinger.

Af de 23 afdelinger, vi fik tal fra, var der overbelægning på 12. Det svarer til, at der er overbelægning på mere end halvdelen af afdelingerne.

Du kan se resultaterne for de enkelte afdelinger her. Hospitalerne er listet i alfabetisk rækkefølge. Hvis belægningsprocenten er over 100, er der tale om overbelægning. Det vil sige, at der er for mange patienter til antallet af senge på afdelingen.

Amager Hospital

Lungemedicinsk Afdeling: 88 %

Hjertemedicinsk Afdeling: 119 %

Bispebjerg Hospital

Medicinsk Afdeling 105 %

Frederiksberg Hospital

Medicinsk Afdeling 83 %

Frederikssund Hospital

Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk Afdeling: 93 %

Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling: 104 %

Sengeafsnit B5B6: 119 %

Gentofte Hospital

Akutklinik Sengeafsnit 86 %

Medicinsk Sengeafsnit2 100 %

Medicinsk Sengeafsnit1 104 %

Sengeafsnit for ældresygdomme 113 %

Glostrup Hospital

Neurologisk Afdeling: 115 %

Medicinsk Afdeling: 85 %

Herlev Hospital

Akutmodtagelsen 68 %

Medicinsk Afdeling 87 %

Hillerød Hospital

Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk Afdeling: 88%

Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling: 104%

Onkologisk og Palliativ Afdeling: 105%

Neurologisk Afdeling: 102%

Hvidovre Hospital

Hjertemedicinsk Afdeling: 100 %

Lungemedicinsk Afdeling: 110 %

Endokrinologisk Afdeling: 100 %

Infektionsmedicinsk afdeling: 111 %

Rigshospitalet

Rigshospitalet er et meget specialiseret hospital og har derfor en anden type afdelinger end de øvrige hospitaler i regionen. Det giver derfor ikke mening at sammenligne direkte med de øvrige hospitaler. Kommunikationschef Marianne Uldal oplyser dog, at Rigshospitalet i perioder også har problemer med overbelægning på specifikke afsnit.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik