Albertslund Kommune dropper Ryanair

Ryanair får nu en kold skulder fra den københavnske vestegn.

Ryanair får ingen kunder fra Albertslund Kommune - det har et flertal i byrådet besluttet. Det skriver Avisen.dk.

Hvis man som flyselskab med base i Danmark vil sælge billetter til Albertslund Kommune, skal selskabet have en dansk overenskomst - eller give sine ansatte hvad der svarer til danske løn- og arbejdsvilkår.

- Beslutningen er truffet på baggrund af, at Ryanair og andre flyselskaber med base i Danmark ikke skal slippe afsted med at byde ansatte kummerlige vilkår, siger viceborgmester Mehmet Kücükakin (SF) til Avisen.dk.

Beslutningen er ifølge viceborgmesteren truffet af et stort flertal i byrådet, hvor kun Konservative og Venstre undlod at stemme.

Albertslund, der har en socialdemokratisk borgmester, har i forvejen opstillet klausuler for firmaer inden for bygge- og anlæg.

- Det er helt naturligt for os at udvide vores fokus på social dumping til andre områder end bygge- og anlæg, fortæller Mehmet Kücükakin og fortsætter:

- Ud over flyselskaber har vi nu bedt kommunens embedsmænd undersøge, om der er andre områder, vi skal se nærmere på i forhold til indkøb og social dumping.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik