Københavns Lufthavn udvides

Når flyselskabet Emirates indsætter dobbeltdækkeren A380 mellem København og Dubai, udvider lufthavnen en landingsbane.

Der er brug for større fly på ruten mellem København og Dubai for at imødekomme det stigende antal flypassagerer til og fra emiratet. Derfor indsætter flyselskabet Emirates dobbeltdækkeren Airbus A380, der er indrettet med 615 sæder, fra 1. december.

Det har Dubai-selskabets koncernchef, Tim Clark, torsdag oplyst på et pressemøde i København, skriver branchehjemmesiden check-in.dk. Københavns Lufthavn er i dag ikke klar til at modtage A380-flyet, da det kræver en udbygning af lufthavnens manøvrearealer.

- Ser vi på de andre selskaber, om de har kapaciteterne, står det er klart, at de har samme potentiale, siger direktør for Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, til TV 2 News.

Frem mod 1. december bliver der dermed travlhed i den danske lufthavn for at få faciliteterne på plads, inden Emirates lander med det store fly. Den østlige bane i lufthavnen skal udvides med fire meter i hver side for at håndtere det store fly.

Sommerens banearbejde er omfattende, så lufthavnen må døgnlukke banen i en længere periode. Byggeriet starter, når den årlige vedligeholdelse af landingsbaner og rulleveje er slut til juni, og arbejdet ventes at være færdig til september.

Emirates er verdens største operatør af dobbeltdækkeren Airbus A380 og er et af verdens hurtigst voksende flyselskaber.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik