Beslutning om inhabilitet skal ændres

Danske Handicaporganisationer støtter den handicappede byrådspolitiker Kristian Hegaards (B) beslutning om at klage til det kommunale tilsyn. Byrådets beslutning om at han er inhabil skal ændres, mener organisationerne. Det fortæller DR P4 København.

Et flertal i Fredensborg byråd besluttede mandag aften, at Hegaard er inhabil i en sag om besparelser på op til 800.000 kroner på handicapområdet, fordi Hegaard er en af ni personer i kommuner, der kan blive berørt af besparelserne. Hegaard har klaget over beslutningen til det kommunale tilsyn. Danske Handicaporganisationer følger klagesagen tæt.

- Hvis tilsynet siger, at den her afgørelse er i orden, så er der mange politikere, der vil have svært ved at træffe nogen som helst afgørelser, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, til DR P4 København.

Får Hegaard ikke medhold, støtter Danske Handicaporganisationer Kristian Hegaards udmelding om, at han er parat til at tage sagen videre til domstolene.

- En politiker med handicap har lige så meget ret til at deltage i sager om social- og sundhedsforhold, som en politiker med børn har til at diskutere skolenedlæggelser, siger Thorkild Olesen til DR P4 København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik