Handikappet politiker udelukket fra spareforhandlinger

Handikappet Fredensborg-politiker må ikke deltage i forhandlinger om nedskæringer på handikapområdet. En principiel sag, mener Institut for Menneskerettigheder.

Kan man forhandle nedskæringer på handikapområdet, når man selv er handikappet? Nej, mener et politisk flertal i Fredensborg Kommune.

Med stemmerne fem mod to er byrådsmedlemmet Kristian Heegaard (Rad. V.) derfor blevet udelukket fra forhandlinger om en stor spareplan på handikapområdet. Kristian Heegaard sidder nemlig i kørestol og har 'særlig personlig og økonomisk interesse i sagens udfald', som det hedder sig.

Beslutningen forarger Kristian Heegaard, der læser jura og har skrevet bachelorprojekt om inhabilitet for byrådsmedlemmer. Han mener, at det demokratiske mandat gør, at han ikke er inhabil og fremhæver, at han ikke fører handikappolitik, fordi han er handikappet, men fordi det er radikal politik.

Ifølge Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder, er sagen principiel.

- Der er mange barrierer for handikappede, der gerne vil ind i politik, og handikappede er massivt underrepræsenterede i politik. Jeg vil ikke udtale mig om en konkret sag, men generelt synes jeg, det er uheldigt, hvis en politiker, der valgt ind for at repræsentere en bestemt gruppe, udelukkes fra at deltage i beslutninger, der vedrører den gruppe.

Byrådet i Fredensborg Kommune skal finde besparelser på op til 30 millioner kroner på psykiatri- og handikapområdet.

Inden det blev besluttet, hvor besparelserne specifikt skulle ramme, stemte Kristian Heegaard ifølge Fredensborg Kommune for den overordnede besparelse.

Vi har mere om sagen i vores 19.30-udsendelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik