Banedanmark løber fra løfte i Køge

Køge Kommune vil have transportminister Magnus Heunicke (S) til at gå ind i sagen om en permanent støjskærm mellem den nye jernbane og villaerne på Klematisvej.

Det sker efter, at borgerne på Klematisvej fortæller, at Banedanmark er løbet fra en aftale om at skærme af for støj fra fremtidens bane mellem København og Køge, skriver DAGBLADET Køge.

Begrundelsen er ifølge DAGBLADETs oplysninger, at Banedanmarks beregninger viser, at ingen huse vil opleve støj over støjgrænsen på 64 dB. Men den køber de ikke på Klematisvej. Og nu bakker Køge Kommune borgerne op.

- Vi sender i næste uge et brev til transportministeren, hvor vi beder ham om at gå ind i sagen. Vi kan jo se, at det kommer til at påvirke borgerne meget, fordi banen kommer til at ligge så tæt på ejendommene. Derfor vil vi gøre alt for, at der kommer en støjskærm op, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Mette Jorsø (V) til DAGBLADET Køge.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik