Hotline oprettet til borgere med ugyldigt pas

KL etablerer telefon-hotline til borgere, der skal rejse til udlandet i de kommende dage og er i tvivl, om de har fået et fejlbehæftet pas. Omkring 11.000 pas er udstedt forkert og dermed ugyldige.

KL og kommunerne har fået henvendelser fra borgere, der er i tvivl, om deres nye pas er fejlbehæftet på grund af den leverandørfejl, som har gjort, at 10.947 pas udstedt siden 2. februar ikke har fingeraftryk optaget på chippen.

Derfor har KL sammen med kommunerne sikret, at der er en hotline, som borgere kan ringe til, hvis de er i tvivl, om deres pas er gyldigt.

Man opfordrer til, at det kun er borgere, der skal rejse inden på tirsdag den 31. marts, der kontakter hotline. Og at man inden da tjekker sin egen kommunes hjemmeside for specifik information.

Hotlinen er kun åben for følgende borger, der bor i en af de 43 kommuner, hvor der er udstedt fejlbehæftede pas. Du har fået udstedt pas mellem den 2. februar-26. marts 2015. Og du skal rejse til udlandet inden på tirsdag den 31. marts.

Hotline-nummeret er 7020 0000. Det har åbent lørdag fra 10-17 og søndag fra 10-21.

Følgende kommuner i hovedstadsområdet er ramt af ugyldige pas:

Allerød 177

Furesø 149

Gentofte 4

Gladsaxe 424

Greve 747

Hillerød 16

Høje Taastrup 340

Køge 8

Lyngby-Taarbæk 15

Roskilde 483

Rudersdal 556

Solrød 301

København 151


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik