Irma trækker insekter tilbage

Det var ikke mere end et par dage, at spiselige larver og insekter fik lov at ligge i Irma Axelborgs køledisk i indre København.

For selvom de frostne lækkerier kom i køledisken mandag, så har Irma allerede trukket krybene tilbage, siger indkøbschef i Irma, Martin Hansen til P4København: - Varen er ikke til salg grundet en afdækning af myndighedernes holdning til salg af den slags varer, siger han.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvornår de regner med at få varerne igen.

Bremsningen af salget overrasker salgs- og marketingsdirektør i Kalu, som leverer insekterne til Irma, Thomas Høj.

- Det er en vare, der er så ny, at Irma mener, den ikke er gennemtestet nok. Men det mener vi den er, for den sælges blandt andet i Belgien, siger han til P4 København.

Men københavnerne skal nok få mulighed for at købe larver og insekter i deres supermarked, mener Thomas Høj.

- Fordi en af vores kunder vurderer, at varen ikke er godkendt nok, så bliver vi nødt til at lave yderligere test, og det er en proces, vi har arbejdet med på højtryk i dag og fortsætter med i håb om at få den godkendt yderligere så hurtigt så muligt, siger han til P4København.

Det er første gang, der har været mulighed for at købe frosne græshopper, voksmøllarver, melorme og buffaloorme i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik