19-årig sigtet for drab på 73-årig kvinde

Pårørende var nervøse for, at familiemedlem var i fare. Politiet fandt ældre kvinde død i sin lejlighed.

En 19-årig mand blev torsdag aften anholdt og sigtet for at have dræbt en ældre kvinde i en lejlighed i Nordvestkvarteret i København.

Det oplyser Sune Christensen, central efterforskningsleder hos Københavns Politi.

Umiddelbart blev sagen efterforsket som et mistænkeligt dødsfald, men politiet er nu sikker på, at der ligger en forbrydelse bag.

- Kvinden er blevet dræbt af knivstik, siger han til Ritzau.

Offeret er en 73-årig kvinde, som boede i lejligheden sammen med den anholdte.

Det var en henvendelse fra kvindens pårørende, der fik politiet til at reagere.

- Pårørende kontaktede os, fordi de var nervøse for, at der skulle være sket et eller andet med kvinden. Da vi kommer ud til hendes lejlighed, finder vi en død person og en mand i lejligheden, siger efterforskningslederen.

Politiet blev kontaktet af de bekymrede pårørende ved 22.30-tiden.

Den 19-årige mand er tidligt fredag morgen ved at blive afhørt. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik