Brand i en celle sender fange på sygeafdeling

Et mindre fængselsdrama udspillede sig i Vestre Fængsel, da der på mystisk vis opstod brand i en celle.

Der opstod onsdag aften brand i en celle i Vestre Fængsel i København, og det fik politiet og brandvæsnet til at rykke ud til fængslet. Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.

- Vi får en anmeldelse, om at der er konstateret ild i en celle derude, siger vagtchef Henrik Brix.

Ifølge vagtchefen er der ikke kommet noget personale til skade, men den indsatte i cellen er indlagt på sygeafdelingen med røgforgiftning. Han er ved bevidsthed.

Politiet fik meldingen klokken 20.12 onsdag aften.

- Der opstår ukendt brand i en celle, der varer i nogle få minutter. Den indsatte er indlagt for røgforgiftning. Han er indlagt på sygeafdelingen i Vestre Fængsel. Han er ved bevidsthed og udenfor livsfare, siger vagtchefen.

Brandvæsnet fik hurtigt styr på branden, lyder det fra vagtchefen.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men arbejder ud fra to teorier.

- Enten er den påsat, eller også er den opstået af sig selv, siger vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik