København udvikler kultur- og idrætsplan for ny bydel

Københavns Kommune går nu sammen med Lokale og Anlægsfonden om at udvikle en samlet plan for etableringen af kultur- og idrætsfaciliteter i den nye bydel Nordhavn, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Med inspiration fra blandt andet erfaringer fra Ørestad vil parterne med hjælp fra ekstern ekspertise udvikle en plan, som skal indeholde en rapport og et katalog over mulige fritidsfaciliteter i området, og den færdige plan skal være færdig til foråret.

- Vi vil fra Københavns Kommunes side gerne sikre det bedst mulige afsæt for, at Nordhavn bliver en ny bydel med plads til foreningslivet, adgang til kultur og plads til et godt fritidsliv. I den sammenhæng har Nordhavn et kæmpe potentiale. Den tætte nærhed til vandet giver eksempelvis unik mulighed for, at vandsportens mange forskellige grene og udøvere kan udvikle sig i takt med den nye bydel, siger borgmester for kultur og fritid i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen (DF) - og fortsætter:

- Samtidig skal vi også sikre, at kultur- og fritidslivet på tværs tilgodeses. Derfor ser vi meget frem til samarbejdet med Lokale og Anlægsfonden om udarbejdelsen af en samlet plan og et katalog.

Kataloget skal indeholde konkrete forslag til en række faciliteter til kultur, idræt og fritid.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik