Begrundelsen for afvisningen af de hjemløse EU-borgere har blandt andet været, at disse borgere ikke har opnået egentligt opholdsgrundlag i Danmark, da de eksempelvis ikke har dansk job eller ægtefælle.
Det har konkret betydet, at hjemløse EU-borgere i Danmark i årevis har været henvist til at overnatte i det fri eller på herberger og natcafeer, der er drevet af private hjælpeorganisationer.
»Nu står det endeligt klart, at hjemløse EU-borgere har ret til at overnatte på herberger og natcafeer. Den nye skrivelse viser helt tydeligt, at man i kommunerne har fortolket lovgivningen forkert, når man bare blankt har afvist EU-borgerne,« siger Maja Løvbjerg Hansen, der er jurist i NGO'en Gadejuristen, som hjælper socialt udsatte.
De seneste år har sociale organisationer, kommuner og stat diskuteret, hvem der har ansvaret for at hjælpe den voksende gruppe hjemløse EU-borgere.
Allerede i maj måned præciserede socialminister Manu Sareen (R) i et svar til Enhedslistens Pernille Skipper, at også hjemløse EU-borgere har ret til at overnatte på danske herberger og natcafeer.
Det fik dog ikke kommunerne til at ændre praksis. Men nu slår den nye orienteringsskrivelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold altså endegyldigt fast, at hjemløse EU-borgere har ret til at opholde sig på danske herberger, hvis de ellers opholder sig lovligt i landet. Og da alle EU-borgere som udgangspunkt har ret til at opholde sig tre måneder i Danmark, og seks måneder, hvis de er arbejdssøgende, betyder skrivelsen reelt, at danske kommuner igennem de sidste mange år har handlet i strid med loven, når de har pålagt deres herberger at afvise hjemløse EU-borgere.
»Den nye skrivelse gør det klart, at det simpelthen er forkert, at kommunerne afvise hjemløse EU-borgere på herberger og natcafeer. Jeg mener, at kommunen nu bør ændre praksis,« siger Nina Von Hielmcrone, der er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Den nye skrivelse modtages med glæde af sociale organisationer, der samtidig undrer sig over, at det har kunnet tage så lang tid at nå dertil. For skrivelsen bekræfter blot den forståelse af loven, som har stået klart for organisationerne i årevis, lyder kritikken.
»Det er ærgerligt, at det har skullet tage så lang tid, at få en afklaring. Ikke mindst fordi tvivlen er kommet socialt udsatte til skade. Nu forventer vi, at kommunerne og herbergerne vil følge reglerne,« til Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen.
Også i Kirkens Korshær, der driver en række herberger og natcafeer i hele landet, er de tilfredse med den nye skrivelse fra Socialministeriet.
Men ifølge Maj Kastanje fra Kompasset, som er et rådgivningscenter under Kirkens Korshær, der rådgiver migranter, rummer skrivelsen stort set ingen nye oplysninger. Tværtimod er den blot en gentagelse af tidligere udmeldinger fra socialminister Manu Sareen.
»Problemet er, at Københavns Kommune ikke retter ind, men stadigvæk i strid med reglerne afviser hjemløse EU-borgere ved herbergerne,« siger Maj Kastanje.
I frustration over Københavns Kommunes forsatte afvisning af hjemløse EU-borgere, valgte Kirkens Korshær i starten af december at klage over kommunen til Statsforvaltningen, der fører tilsyn med landets kommuner og regioner. Klagen rummer en skarp kritik af Københavns Kommunes ageren.
»(...) kommunens ulovlige adfærd har betydelige skadevirkninger for socialt udsatte mennesker, som har vanskeligt ved at sikre egne rettigheder,« lyder det i klagen, hvorefter det tilføjes, at den ulovlige praksis medfører et unødvendigt hårdt pres på de privat-finansierede hjemløsetilbud:
»Når Københavns Kommune mod bedre vidende instruerer og vejleder om, at lederen af § 110-institutioner (herberger og natcafeer. red.) skal afvise alle uregistrerede EU-borgere, der - i praksis - ikke kan fremvise gult sygesikringskort, betyder det også forskydninger i belastningen af alle institutioner, som tilbyder overnatning til hjemløse og andre, idet private tiltag, som ikke er underlagt Serviceloven, herunder Kirkens Korshærs natcafé for hjemløse, oplever et konstant og voldsomt pres.«
Desuden medfører Københavns Kommunes afvisningspolitik ifølge Kirkens Korshær, at hjemløse EU-borgere ofte er nødsaget til at sove i det fri.
»Vi er derudover vidende om et større antal mennesker som - med store sociale og helbredsmæssige konsekvenser - er henvist til at overnatte udendørs,« lyder det i klagen.
»Der er tale om en meget udsat gruppe hjemløse EU-borgere, som ligger inden for herbergernes målgruppe, og som er blevet uretmæssigt afvist. Og det vil de forsat gøre, hvis ikke Københavns Kommune retter ind,« uddyber Maj Kastanje, der mener, at kommunen har haft en økonomisk interesse i at fortolke loven restriktivt:
»Det vil jo lægge et yderligere pres på kommunens paragraf 110- tilbud, hvis de også skal tage imod de hjemløse EU-borgere, for de ved godt, at der er behov for tilbud til denne gruppe,« siger Maj Kastanje.
Hun tilføjer, at der ikke er tale om, at alle boligløse EU-borgere i Danmark nu får lov til at komme ind på danske herberger, men at det kun drejer sig om de hjemløse EU-borgere, der har psykiske eller sociale problemer og altså passer ind i herbergerne og natcafeernes målgruppe.
Jurist Nina Von Hielmcrone, der har gennemgået klagen, vurderer, at Kirkens Korshær har ret, når de pointerer, at Københavns Kommune fortolker lovgivningen forkert:
»Jeg synes, de har en god sag, for så længe EU-borgeren har lovligt ophold og passer ind i institutionens målgruppe, så må man ikke afvise dem, som man gør i dag,« siger Nina von Hielmcrone.
I Københavns Kommune afviser administrerende direktør i Socialforvaltningen Anette Laigaard, at kommunen, som Kirkens Korshær hævder i sin klage, mod bedre vidende har afvist hjemløse EU-borgere. Hun understreger, at man efter den nye skrivelse vil lade kommunens herberger og natcafeer ændre praksis.
»Skrivelsen tydeliggør, at herbergerne som udgangspunkt ikke automatisk kan afvise EU-borgere, men i stedet skal foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation,« siger Anette Laigaard.
- Men det betyder jo så også, at Københavns Kommune i flere år i strid med loven har afvist hjemløse EU-borgere?
»Meldingen har tidligere været, at udlændinge ikke har kunnet få adgang til danske herberger, og det har vi handlet efter. Der er ingen tvivl om, at det nu er tydeliggjort, at de udenlandske EU-borgere med sociale problemer nu har adgang til herbergerne, så nu sørger vi for at informere lederne på herbergerne om, at de skal vurdere hjemløse EU-borgere individuelt. Selvfølgelig følger vi lovgivningen,« siger Anette Laigaard.
Hun tror dog ikke, at ændringen får den store praktiske betydning.
»Det er jo langtfra alle EU-borgere, der nu får adgang til et paragraf 110- tilbud, men kun dem, der falder ind i målgruppen af borgere med sociale eller psykiske problemer. Det kommer ikke til at gælde for EU-borgere, der kommer for at lede efter arbejde eller som turister. Derfor tror jeg, der bliver tale om en meget lille gruppe,« siger Anette Laigaard.
Hun tilføjer, at Københavns Kommune gentagne gange har bedt om klare retningslinjer fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om, hvordan reglerne om hjemløse EU-borgeres rettigheder skal tolkes.
- Har Socialforvaltningen fortolket lovgivningen på området restriktivt for at spare udgifter til at hjælpe hjemløse EU-borgere?
»Nej, vi har gjort, hvad vi kunne ved at rykke ministeriet for at få en vejledning til, hvordan vi skal fortolke lovgivningen. Der har ikke været andre hensyn inde over.«
- Allerede i maj tydeliggjorde socialminister Manu Sareen i et svar til Folketingets Retsudvalg, at hjemløse EU-borgere har ret til ophold på danske herberger. Hvorfor har I ikke ændret praksis dengang?
»Fordi vi er nødt til at følge de vejledninger, vi får. Der stilles utroligt mange spørgsmål i Folketinget, og dem kan vi ikke indrette vores praksis efter. Vi er vi nødt til at følge de officielle vejledninger.«
- Synes du, at ministeriet har været for langsomme med at komme med en vejledning til kommunen?
»Det er et svært og tidskrævende område, og det tror jeg bare, man må respektere.«
- Er det ikke problematisk, at man i flere år har handlet i strid med loven?
»Det synes jeg ikke, vi har, og det drejer sig desuden om meget få personer, og dem, der ikke er kommet ind på herbergerne, har fået hjælp andre steder,« siger Anette Laigaard.
