Lodsejere bekymrede over Hillerøds vandudledning

- Her ved Havelse Mølle vil vi få flere oversvømmelser. Der vil komme vanvittig meget ekstra vand - og vi ligger faktisk allerede der, hvor vi billedlig talt står i vand til halsen.

Sådan lyder det fra Fritz Henglein, professor. Han er en af de mange lodsejere, der gennem Havelse Å-laug har afgivet kritisk høringssvar til Hillerød Kommune om den planlagte udledning af omkring 30.000 kubikmeter spildevand i døgnet gennem Havelse Å fra det planlagte klima- og energicenter Solrødgård ved Hillerød. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Lodsejerens bekymring deles af blandt andet Nordsjællands Landboforening. Hillerød Kommune har modtaget omkring 40 kritiske høringssvar.

- Et projekt af den størrelse har selvfølgelig nogle konsekvenser og der er stor bekymring for den øgede vandstand i de høringssvar, der foreligger, lyder det fra projektleder i By og Miljø, Hillerød, Marianne Brink Sørensen.

Lodsejerne vil kunne opnå erstatning for eventuelle skader - men der er ikke sat beløb på:

- Når vi vælger at hælde mere vand i Havelse Å, påtager vi os et ansvar - og hænger på de eventuelle skader, siger udvalgsformand, Tue Tortzen, Fælleslisten Hillerød til Frederiksborg Amts Avis.

Lodsejere ønsker en opgradering af Havelse Å's vandføringsevne, så oversvømmelser undgåes.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik