Drabschef: Vi har en klar formodning om, hvem gerningsmanden er

Politiet leder efter en af kvindens mandlige bekendte, som man mistænker for at stå bag drabet.

- Der er tale om en 39-årig kvinde, som er blevet dræbt med flere knivstik. Det er sket ude omkring Hjulmagerstien. Vi har ikke nogen anholdte i sagen, men vi har en idé om, hvem vi leder efter, siger den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel til Ritzau.

Læs også: 28-årig mand anholdt for drab

Det er en af kvindens mandlige bekendte, som politiet leder efter, siger han.

Ifølge drabschef Jens Møller fra Københavns Politi leder politiet efter den mistænkte mand flere steder i byen.

- Vi har en klar formodning om, hvem der er gerningsmand, og ham eftersøger vi forskellige steder. Vi vil selvfølgelig gerne opfordre ham til selv at ringe til politiet, siger drabschef Jens Møller til Ritzau.

Han kan ikke oplyse, om der er fundet et gerningsvåben.

- Det er alt for tidligt at sige noget om. Vores teknikere er lige gået i gang med deres arbejde for en lille time siden (06.00, red.), og de er først ved at sikre alle sporene i lejligheden, og det tager selvfølgelig noget tid, fortæller Jens Møller

Københavns Politi fik anmeldelsen om drabet kort efter klokken 04.00.

Politiet leder efter den mistænkte gerningsmand med blandt andet hundepatrulje i området omkring Hjulmagerstien, som er et socialt udsat boligområde på Amager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik