Dramatisk dag i Magasin

Dagen startede dramatisk i Magasin i Lyngby, da der opstod brand i en seng i butikkens tekstilafdeling.

Flere medarbejdere var til stede, da branden blev opdaget tidligt i morges, og brandvæsnet blev hurtigt tilkaldt.

Læs også: Røg lukker Magasin

Ingen personer kom til skade ved branden, en enkelt blev kørt til observation for røgforgiftning.

"Det er sandsynligvis en af lamperne, der er sprunget, og så er der faldet noget ned på sengen, som har antændt den," fortæller forretningschef i Magasin Lyngby, Michael Dupont.

Et omfattende oprydningsarbejde venter nu forude, alle håndklæder, tæpper, puder og lignende på etagen skal smides ud, fordi de er blevet røgskadede.

Derefter skal en omfattende rengøring fjerne de sidste rester fra pulverslukkerne, og så skal der bestilles nye varer.

Forretningschefen oplyser, at man regner med at åbne afdelingen igen på torsdag.

Se historien fra Magasin i vores udsendelse kl. 19.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik