24-årig mand knivstukket: Politiet efterlyser gerningsmænd

En 24-årig mand er blevet knivstukket i Ballerup på Baltorpvej. Politiet er massivt til stede og eftersøgning pågår fortsat.

- Klokken 17.50 modtog vi et alarmopkald om et knivstik i Ballerup, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Brian Holm.

Knivstikket er sket omkring Baltorpvej 39, hvor en ung mand er blevet stukket ned.

quote Da vi kommer derud kan vi se, at en 24-årig mand har fået tre knivstik

Brian Holm, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi

- Da vi kommer derud kan vi se, at en 24-årig mand har fået tre knivstik, siger vagtchefen til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Umiddelbart tror vi, at han er hårdt såret, så vi sender ham med eskorte til traumecentret på Rigshospitalet. Men det viser sig, at han er blevet stukket to gange i den ene balle og en gang i armen. 

Sagens formodede alvorlighed afspejler i høj grad politiets tilstedeværelse i området, oplyser vagtchefen. 

- Vi troede, at det var meget alvorligt, og derfor er vi massivt tilstede derude. Vi har efterforskere, hunde national efterforskning og betjente derude, siger Brian Holm.

Politiet ved endnu ikke, hvem der har påført den 24-årige knivstikket.

quote Vi tror, at to biler med tre til fem personer er kørt derfra

Brian Holm, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi

- Vi tror, at to biler med tre til fem personer er kørt derfra. Mere ved vi simpelthen ikke, så hvis nogen kan berige os på nogen måde i den forbindelse, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger Brian Holm.

Han oplyser desuden, at episoden er sket omkring et lille center, der ligger på Baltorpvej.

- Men personen, der er stukket ned har ikke noget med centret at gøre, siger vagtchefen. 

Det har allerede nu været muligt at afhøre offeret for knivstikkeriet, men det har ikke løftet sløret for meget i hændelsesforløbet.

- Vi har haft en patrulje derinde, men han er meget lidt meddelsom. Med hensyn banderelationer må efterforskning vise, om det relaterer sig til bandemiljøet, siger Brian Holm.

Efterforskningen i Ballerup fortsætter et stykke tid endnu, hvor politiet forsøger at sikre flere spor.

- Vi er igang med at søge derude. Vidner, forhøre os i område, tjekke overvågning og så videre, siger vagtchefen og tilføjer:

- Vi er to tredjedele igennem. Inden for en time er vi nok færdige derude, vil jeg tro.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik