Kiær understreger, at Helsingør Kommune efter diverse statslige refusioner i gennemsnit har ekstra-udgifter på 62.000 kroner om året per flygtning, tildelt efter kommunernes kvoteordning. Det skriver Helsingør Dagblad.
Hospitalet på Esrumvej, i funktion som Røde Kors-modtagecenter for asylansøgere, huser cirka 400 flygtninge for øjeblikket, Feriebyen på Gl. Hellebækvej kommer sandsynligvis til at være indkvartering for omkring 60 asylansøgere i nogle måneder. Men det er slet ikke disse asylsøgende flygtninge, der som udgangspunkt ikke koster kommunen penge, som Benedikte Kiær er bekymret for økonomien omkring.
Regeringen svigter kommunerne ifm integrationen
Efter Kiærs mening svigter regeringen kommunerne med hensyn til de flygtninge, der har fået asyl i Danmark og skal bosætte sig permanent et sted i Danmark, eksempelvis Helsingør. På trods af forskellige statslige tilskud og refusioner har kommunerne markante udgifter for hver flygtning plus de mennesker, der kommer til ved eventuelle familiesammenføringer.
- Det er her, at vi er pressede. Jo, der følger nogle penge med hver flygtning, men der er stadig udgifter tilbage for kommunen. Når vi som i Helsingør vil foretage en ordentlig indsats for at integrere flygtninge og dermed gøre det, der er bedst for den enkelte og lokalsamfundet, kræver det ressourcer. Det hænger ikke sammen, når regeringen på den ene side siger, at der skal være nulvækst, og på den anden påfører os ekstra udgifter, siger konservative Benedikte Kiær.
Familiesammenføringer koster dyrt
De flygtninge, der har fået asyl, fordeles mellem kommunerne ved en særlig kvote-ordning. Som nævnt har Helsingør Kommune regnet ud, at hver flygtning koster kommunen 62.000 kroner om året i ekstraudgifter i de første år..
Udlændingestyrelsen har i 2014 tildelt Helsingør Kommune 51 nye flygtninge, så regnestykket hedder i den sammenhæng isoleret set 51 gange 62.000 kroner - over 3,1 millioner kroner.
Ifølge Benedikte Kiær bliver tallet og udgiften dog cirka dobbelt så høj. Årsagen er, at de 51 flygtninge med ret til familiesammenføring, hvor ægtefælle og børn også kan komme til landet, på den måde bliver til flere.
Integrationsindsatsen skal være ordentlig
- De 51 er det foreløbige tal for i år, og vi ved jo ikke helt, hvad der sker resten af året. Under alle omstændigheder har de 51 mulighed for familiesammenføring. Vi ved ikke, hvordan den mulighed udvikler sig, og hvor mange, der vil benytte den. Men efter en vurdering af Center for Job og Uddannelse har vi en forventning om, at de 51 får 60 til med sig, så det bliver til 111 i alt gange 62.000 kroner, siger Benedikte Kiær.
Udgiften per flygtning og familiesammenført dækkes som nævnt delvist af staten. Men Helsingør skal stadig regne med 62.000 kroner per person i ekstra-regning, hvilket er uholdbart, mener Kiær.
- Integrationsindsatsen for disse flygtninge skal være ordentlig, det må ikke blive noget discount. Løsningen er, at regeringen finder nogle midler til det arbejde, vi skal foretage med integrationen. Regeringen må erkende, at vi oplever en stor stigning i antallet af flygtninge, der skal integreres, og den må hjælpe med at løfte den opgave i kommunerne, siger Benedikte Kiær.
Også de kommunale medarbejdere presses
I 2010 fik Helsingør tildelt 18 flygtninge i forhold til kvote-fordelingen , året efter var tallet 26. I 2012 fik kommunen tildelt 35 flygtninge, og sidste år blev det til 30. Dertil skal lægges eventuelt familiesammenførte.
- Vi skal have disse mennesker i gang med uddannelse og jobs, for vi ved, at den bedste integrationsindsats kommer via arbejdet. Så det handler om danskundervisning, tolke og aktivering og børn, der skal i skole, og meget andet. Der er en lang række udgifter, som følger med integrationen, og den statslige refusion bortfalder altså efter nogle år, siger Kiær.
Helsingør-borgmesteren påpeger også, at de kommunale medarbejdere i forhold til almindelig travlhed bliver presset hårdt af det stigende antal flygtninge. Alene det at finde boliger til flygtningene er et problem, påpeger hun.
Helsingør tvinges ikke til at modtage for mange flygtninge
- Hvis flygtninge skal integreres godt, så skal de have en permanent bolig hurtigst muligt. Men vi har ikke så mange tomme boliger stående klar. Og vi er enormt pressede på midlertidig indkvartering, blandt andet fordi andre kommuner bruger vores hoteller til at lave midlertidig indkvartering. Så både midlertidig og permanent indkvartering bruger vi mange ressourcer på, siger Benedikte Kiær.
Nogle borgmestre har offentligt beklaget sig over, at netop deres kommuner tvinges til at modtage for mange flygtninge. Den holdning deler Benedikte Kiær ikke som udgangspunkt.
- Jamen, flygtningene skal jo være et eller andet sted. Og mange af dem er allerede kommet til kommunen. Spørgsmålet er simpelthen, hvordan vi finder ressourcerne, når vi får et større antal, end vi var stillet i udsigt, siger den konservative Kiær.
Ifølge Udlændingestyrelsens vurdering vil Helsingør i 2015 blive tildelt 43 nye flygtninge. Det tal kan dog sagtens vise sig at stige.
Med en forventning af omkring 20.000 asylansøgere, der kommer til Danmark i år, er antallet rundt regnet fordoblet i forhold til sidste år - ikke mindst på grund af situationen i Syrien.
