Mange flere må koge vandet

Hvad der startede med et begrænset område i nordsjællandske Lynæs på 50 ejendomme for to uger siden, er nu udvidet til, at omkring 1500 husstande i Lynæs og det sydlige Hundested har påbud om at koge vandet, før det drikkes eller anvendes til madlavning, skriver Frederiksborg Amts Avis, fredag.

Halsnæs Vandforsyning har - efter at nye prøver har vist indhold af jordbakterier - følt sig nødsaget til at udvide den såkaldte kogezone til det dobbelte, således at kun det nordlige Hundested og centrum går fri.

Her er flere dog, efter hvad avisen erfarer, allerede begyndt at koge vandet af frygt for sygdom.

Halsnæs Vandforsyning jagter desperat forureningskilden.

- Vi tror, det er en grundvandspumpe i en kælder eller en regnvandsopsamling, der er koblet forkert på.

Eftersøgningen er koncentreret i området omkring Kirkebakken i Lynæs, hvor vi går fra hus til hus, siger Sven Åge Møller, bestyrelsesformand i Halsnæs Vandforsyning.

Det understreges, at det er jordbakterier, der er fundet i prøverne. Ikke e-coli tarmbakterier. Jordbakterierne er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men de må ikke findes i drikkevandet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik