Gyldne løfter til kræftpatienter skal nu spares væk?

Kræftpatienter i Region Hovedstadens hospitaler vil næste år blandt andet blive mødt med færre senge, onkologer, operationsborde og scanninger, viser en gennemgang af regionens sparekatalog. I Kræftens Bekæmpelse er direktør Leif Vestergaard Petersen uforstående.

»Det er uacceptabelt, hvis de fører til forringelser af en behandling, som i forvejen ikke er god nok,« siger han til metroxpress.

Nedskæringer kommer på trods af, at regeringen netop har lovet ekstra penge, bedre forhold og hurtigere behandling for kræftpatienter fra næste år. Og også til trods for, at Region Hovedstaden ifølge nye tal fra Statens Serum Institut scorer bundkarakterer sammenlignet med de fire andre regioner, når det handler om at få kræftpatienter i behandling til tiden.

For eksempel når kun 52 procent nyrekræftpatienter Region Hovedstaden at få operation i tide. I Region Syddanmark og Region Midtjylland når henholdsvis 83 og 80 procent det i tide.

Lars Engberg, formand for Danske Patienter, kalder da også besparelserne hovedløse og løfterne udhulede.

»I forvejen bryder man loven hver dag på grund af forsinkelser, og man ved ikke, hvad de ekstra penge fra regeringens kræftindsats er øremærkede til, så man risikerer oven i købet at spare de helt forkerte steder,« advarer Lars Engberg.

Leif Vestergaaard Petersen siger, at han har svært ved at forestille sig, at besparelserne ikke vil føre til forringelser.

Og det er én af de politikere, der selv er med til at svinge sparekniven, enig i: »Man skal ikke bilde sig ind, at vores besparelser ikke går ud over kræftpatienterne. Det er forbandet og ikke til at holde ud. Men vi er presset på udgifter til lokaler, personaler og udstyr. Og vi kan ikke ialt spare 300 millioner kroner, uden at det også går ud over kræftpatienter,« siger konservativt medlem af regionens budgetudvalg Mette Abildgaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik