Dermed er en af de største fredningssager de senere år afsluttet. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
I fredningen ligger blandt andet, at kommunerne forpligtiger sig til at etablere 11 kilometer nye stier i området.
- Vi sikrer et af de store naturområder på Sjælland, og vi får skabt adgang til området. Det er vi meget tilfredse med, siger Christina Steenbeck, fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Knap så stor tilfredshed er der blandt lodsejerne.
- Fredningen kunne nok ikke undgås. Men med den offentlige adgang, som specielt DN er så glad for, så frygter vi faktisk, at dyrelivet bliver taberen i det her, siger Bo Jakobsen, som selv bor i området.
Værebro Å løber mellem Mølleåen i øst og Roskilde Fjord i vest, og ådalen, som fredes, ligger mellem Stenløse, Gundsømagle og Veksø.