Naboer vil have overvågning

Et enigt Udvalg for Byrum og Boligsocial Indsats i Fredensborg Kommune besluttede tidligere denne måned at indstille til Økonomiudvalget, at der bliver afsat penge til videoovervågning af en gang- og cykelsti ud til villakvarteret Skovbrynet i Kokkedal.

Stisystemet forbinder bl.a. boligområdet Egedalsvænge med Kokkedal Station. Det oplyser udvalgets formand, Knud Løkke Rasmussen (V), til Frederiksborg Amts Avis.

Det skete på baggrund af en redegørelse fra en gruppe beboere fra Skovbrynet, som har optalt op mod 50 tilfælde af hærværk mod alene tre ejendomme.

Det drejer sig blandt andet om 10 knuste ruder i husene, 10 smadrede ruder i ejernes og gæsters biler samt 22 mindre skader på vinduer og huse.

- Efter den aften, hvor vi sad og spiste på terrassen og blev bombarderet med sten, har mine to børn været rædselsslagne, så snart den mindste støj høres om natten, siger en familiefar til to børn under fem år, som fortæller sin historie i beboernes redegørelse.

Samme far fortæller også, at han nu af frygt for ballademagerne foretrækker at hente og bringe til børnehaven i bil i stedet for på cykel.

Nordsjællands Politi er opmærksom på problemerne men vurderer, at der den seneste tid har været roligt på strækningen, som også præges af ulovlig knallertkørsel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik