Rød bastion: Hver femte københavnske stemme gik til SF

Trods tilbagegang i København fik SF mere end hver femte stemme i den danske hovedstad.

SF og parties spidskandidat, Margrete Auken, jublede, efter at partiet sikrede sig 10,9 procent af stemmerne og et enkelt mandat ved søndagens valg til EU-Parlamentet.

Men partiet kan også glæde sig over, at man fortsat er størst i i København, hvor mere end hver femte fremmødte vælger stemte på SF.

SF fik i alt 58.778 stemmer i Københavns Storkreds, hvilket svarer til 20,5 procent af stemmerne.

Det er ganske vist en tilbagegang på 4,3 procentpoint i forhold til for fem år siden, men for formand Pia Olsen Dyhr og SF som parti er det et vigtigt signal at sende efter et turbulent forår for partiet.

Ved EU-valget for fem år siden red SF fortsat på den bølge, som daværende formand Villy Søvndal havde sat i gang. Situationen er dog helt anderledes i dag, hvor man det seneste år har været gennem en opslidende formandsvalgkamp, en voldsom regeringsexit og en sand åreladning af fremtrædende politikere.

Socialdemokraterne bliver trods en lille tilbagegang hovedstadens næststørste parti med 18,9 procent af stemmerne, hvilket svarer til 54.007 stemmer.

At København dermed fortsat kan betegnes som en solid rød bastion betyder også, at hovedstaden er en af blot to af landets 10 storkredse, hvor Dansk Folkeparti ikke er det største parti.

Den anden storkreds er Bornholm, hvor den lokale socialdemokrat, spidskandidaten Jeppe Kofod, fik et kanonvalg.

I København er Dansk Folkeparti henvist til tredjepladsen på listen. En fremgang på 5,2 procentpoint giver partiet opbakning fra 46.722 vælgere, hvilket svarer til 16,3 procent.

Dansk Folkeparti blev dog valgets helt store vinder på landsplan med fire mandater og 26,6 procent af stemmerne. Det svarer til en fremgang på hele 11,3 procentpoint.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik