Men det er især blandt de mest velpolstrede, at festen bliver holdt.
Den eksklusive skare, der har over en halv million kroner i hænderne om året, når skatten er betalt, er siden år 2000 vokset med 150 procent fra 46.851 til 117.298 personer.
I den anden ende af det sociale hierarki har festen til gengæld meget svært ved at komme i gang. I samme periode er antallet af personer med mindre end 100.000 kroner årligt i disponibel indkomst nemlig kun faldet med 1,3 procent fra 887.000 til 875.000.
Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Alle tal i analysen er omregnet til 2012-niveau, så de er direkte sammenlignelige.
Målt i antal er der traditionen tro dukket flest festklædte op i whiskybæltet nord for København. I Gentofte Kommune er antallet er personer med en disponibel, årlig indkomst på over en halv million kroner vokset fra 3.474 til 9.780 - en stigning på 182 procent.
Også Rudersdal Kommune skal have større festlokaler. Efter en vækst i rigmandsgruppen på 144 procent siden årtusindeskiftet er der nu 6.649 personer i den nordsjællandske kommune med en årlig disponibel indkomst på over 500.000 kroner.
De nordsjællandske stigningstakter er imidlertid for intet at regne i forhold til dem, man kan præstere i de forstadskommuner til København, som traditionelt har været kendt for alt andet end rigdom.
Tårnby Kommune på Amager lader propperne springe og melder sig ind i festen med en vækst på 315 procent i rigmandsgruppen. Den største stigning blandt alle kommuner.
Nu var der heller ikke så mange med en årlig disponibel indkomst på over en halv million kroner i Tårnby ved årtusindeskiftet. Men gruppen er på 12 år trods alt vokset fra 145 til 602 personer og vil ifølge direktøren i innovationsbureauet Is it a bird, Line Groes, formere sig yderligere i de kommende år.
»I mange år har det været mere attraktivt for velstillede at bo i Københavnsområdet frem for udkantsdanmark. Og for en kommune som Tårnby vil det føre til et skifte, når man ikke længere er den eneste, der bor i et arbejderkvarter. Vi kan jo heller ikke bo på Frederiksberg og i Hellerup alle sammen,« siger hun.
Også senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder det uundgåeligt, at der sker en ændring af den sociale profil i forstadskommuner, der grænser op til Københavns Kommune.
»I 2000 gad ingen akademikere bo i Tårnby. Nu kender jeg mange, der bor der,« siger han.
Nøjagtig samme udvikling som i Tårnby ser man i Hvidovre Kommune lige vest for København. I kommunen, der har landets tredjestørste procentuelle vækst i rigmandsgruppen, er der nu 623 personer med en årlig disponibel indkomst over en halv million kroner mod kun 168 ved årtusindeskiftet. En vækst på 271 procent.
Geograf og forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen er enig i, at udviklingen af Københavnsområdet i retning af en enklave for bedre bemidlede kun vil forstærkes.
»Gennem de seneste årtier er de klassiske arbejderkvarterer dybest set forsvundet, fordi industrien i hovedstaden er væk, og der ikke er så mange rigtige arbejdere tilbage.
Specielt Københavns Kommune er ved at ændre sig, men også gamle vestegns-forstæder som Hvidovre og Rødovre er i gang med en transformation,« påpeger han og tilføjer:
»Om det er en udvikling til det bedre, er en vurdering, der afhænger af politisk ståsted.«
Kun Aarhus forstyrrer det klare billede af et hovedstadsfænomen på top ti-listen over kommuner, hvor de rigeste vinder mest frem. Og det er først på tiendepladsen med en stigningstakt på 208 procent.
I antal er der dog tale om en betragtelig vækst i antallet af århusianere med mere end en halv million kroner mellem hænderne årligt - fra 2.993 ved årtusindeskiftet til 7.359 i 2012.
Øvrige kommuner på listen er København, Gladsaxe, Dragør, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Ishøj. Alle med stigningstakter i rigmandsgruppen på over 200 procent.
