Der er lige nu sendt 250 splinternye el-cykler på gaden i København og på Frederiksberg.
"Det er en sjov, hurtigere og smadder effektiv måde at komme rundt i byen på. Og så kan vi sikre, at færre tager bilen. Målsætningen er, at få 3000 biler ud af byen," fortæller Niklas Marschall, administrerende direktør i Cykeldk.
I Kont@kt giver han en demonstration af, hvordan den intelligente cykel fungerer. Udover at den kan køre på el, så har den en touch-skærm, hvor man kan finde seværdigheder og se cykelruter.
"Den er også til folk, der bor i København og får gæster, som de vil have med rundt. Vi opdaterer hele tiden med de nyeste ting, der sker i samarbejde med Wonderful Copenhagen," siger Niklas Marschall.
Cyklerne er allerede tilgængelige i byen. Og går alt vel, så håber de at få cyklen udbredt til hele landet.
Se hele interviewet med Niklas Marschall i Kont@kt HER
Du kan også følge Kont@kt på facebook. Like os her: www.facebook.com/lorrykontakt