Første dag uden indbrud nogensinde

Fredag den 4. april var en ganske særlig dag for Københavns Politi. Det var nemlig første gang - så længe nogen i politistyrken kan huske - at byen ikke har været udsat for et eneste indbrud.

»Der er ingen, jeg har spurgt, der kan huske, at det er sket før. Men generelt er det sådan, at vi lige for tiden har samme antal indbrud på en uge, som vi normalt har på en weekend,« siger Tommy Laursen, som er vicepolitiinspektør på Station Bellahøj. Det skriver Nørrebro Nordvest Bladet.

Tommy Laursen tilskriver den meget positive tendens Taskforce Indbruds og Københavns Politis Indbrudsgruppes store indssats.

»Vi har taget mange rumænere, bulgarere samt en stor gruppe chilenere.

Det sker jo ofte, at vi støder på en stor gruppe udlændinge, som får tallene til at eksplodere, men lige nu sidder mange af disse grupper i Vestre Fængsel,« siger Tommy Laursen og understreger, at han ikke ønsker at stigmatisere nogen grupper, og at danske statsborgere også bliver grebet i at bryde ind i andres hjem.

Blandt andet har et stort antal stuelejligheder omkring Søerne være plaget af indbrud i en længere periode, men det er stoppet nu efter at de mange anholdelser har fundet sted.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik