Schweizisk firma skal bygge Nordsjællands Hospital

Herzog & de Meuron er i dag blevet udpeget som arkitekten bag det nye hospital, der skal stå færdig i Hillerød i 2020.

Efter et halvt års votering, har et dommerteam udpeget arkitektfirmaet Herzog & de Meuron, til at lave tegningerne over det 3,8 milliarder dyre sygehusprojekt.

Det nye hospital skal kunne betjene 310.000 borgere fra hele Nordsjælland, og skal erstatte Hillerød Sygehus, Frederikssund Hospital og det allerede lukkede Helsingør Sygehus.

Beslutningen er truffet af en politisk og arkitekturfaglig bedømmelseskomité, og formand Per Seerup Knudsen (A) glæder sig over valget af de erfarne Herzog & de Meuron, der blandt andet har tegner "Fuglereden" - det olympiske stadion i Beijing:

"Alle borgere i Nordsjælland får let adgang til den bedste behandling på et hospital, som fagfolk vil komme rejsene til Hillerød for at lade sig inspirere af. "

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) ser frem til åbningen af hospitalet i 2020:

"Det er af kæmpe betydning for borgerne i Region Hovedstaden, at vi nu får så funktionelt og flot et hospital, som er nytænkt helt fra bunden".

Hospitalet skal bygges på en mark lidt uden for Hillerød og skal, når det står færdigt, blandt andet rumme 662 enkeltsengsstuer og 24 lægelige specialer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik