Strejke hos Coop: Kunderne slipper for gener

De lageransatte hos Coop strejker, skriver epn.dk. Men det får ikke betydning for de handlende.

Coop, der blandt andet har kæderne Superbrugsen, Irma og Fakta, er ramt af en strejke blandt lagerarbejderne. Det bekræfter supermarkedskæden overfor epn.dk

Det er de ansatte på lagrene i Odense, Albertslund og Hasselager, der strejker, fordi der er blevet ændret i arbejdstiden for en tillidsrepræsentant.

Men strejken får ikke den store betydning for kunderne i butikkerne. Coop har allerede sat et nødberedskab i gang for at være sikre på, at der kommer varer ud i butikkerne.

- Der kommer måske nogle forsinkelser, men varerne skal nok blive leveret, så kunderne kommer ikke til at mærke noget til strejken, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, til epn.dk.

Coop har i alt 37.000 ansatte og 1200 butikker i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik