20-årig kørte galt og endte i villahave

En ung mand kørte søndag morgen galt ved Ballerup. Bilen kørte gennem et hegn og endte i en privat have.

Omkring klokken 06.30 søndag morgen skete der et færdselsuheld lige ved brandstationen i Ballerup.

- Bilen har ramt et autoværn og støjværn ud til motorring 4 i sydgående retning. Den kørte gennem et hegn og ind i en have, siger Michael K. Andersen, viceberedskabchef, Beredskab Øst til TV2 Lorry. 

Reddere fra den lokale Falckstation lige hvor uheldet skete var hurtigt på stedet, 

- Redderne klippede ham ud af bilen. Bilen lå på siden, så de klippede taget af for at få ham ud, siger Michael K. Andersen, viceberedskabchef, Beredskab Øst. 

 

Mistede kontrollen over bilen

Inden politiet var færdige med deres undersøgelser, fortalte vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek, til Ekstra Bladet, at det tyder på, at den unge mand har haft meget fart på.

- Han mister af endnu ukendte årsager kontrollen over bilen og kører en tur via autoværnet og glasfacader gennem flere haver, inden bilen til sidst ender i en have, siger Peter Grønbek til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Vi kan ikke udelukke, at der har været meget fart på for nu at sige det på en lidt diplomatisk måde, fortsætter Peter Grønbek. 

Ifølge Ekstra Bladet var den 20-åriges tilstand  efter de første meldinger fra redderne ikke umiddelbart livstruende.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik