To danske bands spiller på Orange Scene i Roskilde

Store amerikanske navne fylder godt på Orange Scene på årets Roskilde Festival.

Så er den fulde spilleplan for Roskilde Festival endelig klar. To danske band har fået plads på hovedscenen - den legendariske Orange Scene.

Den danske sanger og sangskriver Vinnie Who åbner festivalen, mens heavy metalbandet Volbeat slutter fredagen.

Inden Vollbeat er det amerikanske Rihana, der står på scenen.

Otte store amerikanske navne dominerer Orange Scene. Ud over Rihana, er det Sliknot, Bobby Womack, Kris Kristoffersen, The National, Metallica, Black Rebel Motorcycle Club og Queens of The Stone Age.

195 navne spiller på festivalen, der ændrer Roskilde i dagene fra den 4. juli til 7. juli fra en provinsby til en fest- og musikby.

Tidligere har bands som Magtens Korridorer, Volbeat, og Dizzy Mizz Lizzy haft æren af at kickstarte Orange Scene.

Som altid bliver det svært at vælge, og der er da også sammenfald i spilleplanen for nogle af roskildegæsterne.

- Vi bliver altid bekræftet i, at vores publikum elsker mange forskellige slags musik, når spilleplanen ser dagens lys, siger booker Anders Wahrén.

- For uanset hvor meget vi anstrenger os for at undgå sammenfald mellem forskellige artister, som appellerer til de samme mennesker, så er der altid nogen, der vil have det hele med og ikke kan bære at måtte gå glip af en koncert.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik